Skip to the content

Bliv frivillig i Jysk børneforsorg/Fredehjem

 

Som frivillig gør du en konkret forskel for børn og unge, som enten er sårbare, ensomme eller på anden vis står udenfor fællesskabet. Som frivillig er du med til at skabe rummelige og omsorgsfulde fællesskaber. Vi har løbende brug for frivillige, for jo flere vi er, jo flere fællesskaber kan vi skabe. Du kan være frivillig på flere måder: 

  • Du kan lytte og give støtte til børn og unge, som har det svært
  • Du kan udvikle aktiviteter som giver unikke oplevelser og bekæmper ensomhed
  • Du kan være mentor eller hjerteven for et barn eller ungt menneske, som har brug for én at støtte sig til
  • Du kan skabe synlighed og kommunikere om alle de gode tilbud, vi har i foreningen 

Kontakt os her, og fortæl os, hvorfor du godt kunne tænke dig at være frivillig. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan samarbejde om at skabe flere fællesskaber. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Bliv frivillig i samtalegruppe eller rådgivning

Som frivillig i en af vores samtalegrupper eller rådgivningstilbud, er du med til at skabe et rum, hvor det er tilladt at tale om det som er svært. Sammen med andre gode frivillige faciliterer du fællesskaber, hvor man kan møde andre unge, og hvor der er plads til at tale om stort og småt. 

Vi klæder alle vores frivillige godt på til opgaven, og træner med jævne mellemrum frivillige i f.eks. "den svære samtale". 

Skriv til marie@jyskborneforsorg.dk, hvis du vil vide mere om at være frivillig.

Bliv frivillig mentor eller hjerteven

Som frivillig mentor (også kaldet agent) eller hjerteven indgår du i en en-til-en relation med et barn eller en ung voksen, som mangler en stabil voksen i sit liv. Den unge er typisk i en sårbar situation og/eller i en psykisk svær periode i sit liv. Som agent eller hjerteven er din fornemmeste opgave at være der for den unge. Mødet med den unge sker ud fra fælles interesser som f.eks. caféture, motion, gåture og andet.

Frivillige agenter skal være + 20 år, frivillige hjertevenner skal være + 30 år, og begge skal være robuste og have lyst til at møde et ungt menneske der, hvor det er. 

Skriv til marie@jyskborneforsorg.dk, hvis du vil vide mere om at være frivillig.

Bliv frivillig til arrangementer og aktiviteter

Vores mange frivillige som laver aktiviteter og arrangementer for andre unge, er bl.a. med til at bekæmpe ensomhed blandt unge. En afgørende del af at bryde med sårbarhed, ensomhed, og social udsathed er mødet med andre unge i trygge fællesskaber. Derfor er arrangementer, hvor man kan mødes med andre medvirkende til, at unge finder venner og ligeværdige fællesskaber. Som frivillig til arrangementer og aktiviteter er du blandt andet med til at arrangere filmaftner, skøjteture og meget andet. Det er frivillige, som sætter alt det praktiske i stand, og som er med til selve aktiviteten. 

Som frivillig til arrangementer og aktiviteter indgår du i en gruppe med andre frivillige, som gerne vil bruge deres tid på at skabe sjove og udviklende fællesskaber. 

Skriv til marie@jyskborneforsorg.dk, hvis du vil vide mere om at være frivillig. 

Bliv frivillig kommunikatør

Frivillige kommunikatører udvikler synlighedsskabende initiativer, som gør det muligt for unge og andre frivillige at finde frem til vores fællesskaber. Gruppen af frivillige kommunikatører består af studerende, nyuddannede og erfarne fagfolk, som alle beskæftiger og interesserer sig for kommunikation. Som kommunikatør kan du komme til at arbejde med SoMe, video, SEO, WEB, content, grafik og meget andet. 

Gruppen mødes ca. én gang om måneden. 

Skriv til marie@jyskborneforsorg.dk, hvis du vil vide mere om at være frivillig.