Skip to the content

Seniorklubben i Jysk børneforsorg/Fredehjem

 

Seniorklubben er et netværk for tidligere medarbejdere i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Seniorklubben mødes om aktiviteter og hyggelige stunder. 

Seniorklubben tager på udflugt to gange om året, en forårstur og en efterårstur. Derudover mødes Seniorklubben om en årlig julefrokost.

Hvem kan være med?

For at blive medlem af Seniorklubben skal man være fyldt 60 år, og enten være på vej til, eller være gået på pension eller efterløn fra en af vores selvejende institutioner. Seniorklubben modtager også gerne medlemmer, som enten har været frivillige eller bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Læs mere om Seniorklubben i denne folder. 

Hvordan bliver jeg medlem? 

Det er gratis at være medlem af seniorklubben, man skal dog være medlem af Jysk børneforsorg/Fredehjem. Et medlemskab koster 150 kr. årligt og støtter samtidig foreningens sociale arbejde. Bliv medlem her.

Højdepunkter i Seniorklubben

I 2013 var Seniorklubben på inspirationstur til Berlin. Foruden sightseeing og udvalgte ture, nød Seniorklubbens medlemmer hinandens samvær over middage og minder. 

Seniorklubbens medlemmer er nysgerrige og videbegærlige. Derfor sørger medlemmerne for at holde sig opdateret på faglige emner, og udforske de forskellige tilbud tilknyttet foreningen. 

Selvom klubben består af seniorer, er det ikke ensbetydende med, at man ikke mødes om udfordrende aktiviteter. Seniorklubben mødes f.eks. om aktiviteter som minigolf, hvor der er plads til konkurrence, grin og udfoldelse.  

Hvert år mødes Seniorklubbens medlemmer til en festlig og hyggelig julefrokost. Frokosten arrangeres i samarbejde med Jysk børneforsorg/Fredehjem, hvor Seniorklubben får mulighed for at takke for året og ønske hinanden en god jul.