Skip to the content

Mette Navntoft bliver ny forstander for Havredal Praktiske Uddannelser

Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at ansætte Mette Navntoft som ny forstander på Havredal Praktiske Uddannelser fra 1. juni 2020. Mette kommer fra en stilling som viceforstander på Havredal Praktiske Uddannelser. Hun er 44 år og oprindeligt uddannet pædagog og har efterfølgende taget en diplom i pædagogisk psykologi.  

Formanden for Havredal Praktiske Uddannelser, Jens Maibom Pedersen, ser frem til samarbejdet med Mette Navntoft og siger: ”Mette Navntoft er et kendt ansigt for Havredal, hvor hun gennem 17 år har udfyldt en lang række forskelligartede opgaver, som altid er udført med en ildhu og et fokus på, hvordan vi på bedste vis kan hjælpe den enkelte unge. Vi har med Mette ved roret fået en forstander, som har et indgående kendskab til, hvordan Havredal er lykkedes med de unge og som projekt. Så derfor er det med glæde, at vi med Mette vil tage de næste mange skridt.”

Mette Navntoft overtager forstanderstillingen efter Poul Erik Clausen, som er tiltrådt som ny generalsekretær for Jysk børneforsorg/Fredehjem.

Jysk børneforsorg/Fredehjem og Lokalforeningen Ligeværd Viborg, som er foreningerne der står bag Havredal, glæder sig også over valget af Mette Navntoft som ny forstander. For foreningerne er det vigtigt at have fundet en person med et indgående kendskab til Havredals værdier, og man glæder sig til samarbejdet med Mette på en ny måde og byder hende hjerteligt velkommen som Havredals nye forstander.

Fakta om Havredal Praktiske Uddannelser

Skolen samarbejder i dag med mere end 25 af landets kommuner og udbyder praktisk uddannelse indenfor:

Kontaktinformation

Formand Jens Maibom Pedersen, telefon 6065 1872, jmp@diakonhojskolen.dk

Forstander Mette Navntoft, telefon 6162 0225, mna@havredal.dk

Generalsekretær Poul Erik Clausen, telefon 2124 4065, pec@jyskborneforsorg.dk