Social-økonomiske aktiviteter


Jysk Børneforsorg/Fredehjem understøtter en række socialøkonomiske aktiviteter, fordi vi kan se, at dette giver nogle fantastiske muligheder for at skabe beskæftigelse for nogle af de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Her kan du klikker dig videre til de socialøkonomiske aktiviteter, som Jysk Børneforsorg/Fredehjem er involveret i.
Læs mere
Goggs Fonden er en socialøkonomisk fond, drevet af ønsket om at styrke genbrug og skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Den er stiftet af den selvejende institution Strømmen, Foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem og transportvirksomheden Thortrans.

Blandt Goggs Fondens aktiviteter er Genbrugsvarehuset FINDERIET,
og spisestedet Mad&Mad.
Læs mere
FINDERIET er en registreret socialøkonomisk virksomhed og én af Goggs Fondens aktiviteter.

Finderiet omdanner affald til genbrugsguld ved at sortere ting og sager på Randers Genbrugsplads og sælge det videre i den 1200 kvm store genbrugsbutik på Grenåvej i Randers. 

Butikken drives af fleks- og skånejobbere, og på den måde skaber de ting, som randrusianerne smider ud, beskæftigelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Læs mere
MAD&MAD er en registreret socialøkonomisk virksomhed og én af Goggs Fondens aktiviteter. 

Her serveres lækker, sund og bæredygtig mad, som kan nydes i den hyggelige café eller tages med hjem. De leverer desuden mad til events, mødeforplejning, frokostordning og andre catering-opgaver.
Læs mere
Jobkollegiets billede- og videoproduktionsfirma har til formål at tilbyde Jobkollegiets unge en kreativ og spændende arbejdsplads, hvor de kan udvikle erhvervsmæssige kompetencer inden for billede- og videoproduktion. 

Der tilbydes professionelle billeder og videoer, og de unge arbejder med noget, der giver mening i vores samfund og samtidig anerkendelse til de unge som arbejdsdygtige voksne individer.
Læs mere
Jobkollegiet udbyder i samarbejde med FSFI (Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktør), førstehjælpskurser til både mennesker med særlige behov og personer som er i kontakt med målgruppen, f.eks. pædagogisk personale.

På Jobkollegiets førstehjælpskurser er der ansat unge med særlige behov, som er uddannede førstehjælpsassistenter.
Læs mere
Havredal Have og Anlæg er opstået ved, at Havredal Praktiske Uddannelser havde brug for en praktikplads, som var i tæt nærhed til skolens personale, men hvor eleverne samtidig kunne komme tættere på virkeligheden.

Havredal Have og Anlæg tilbyder have- og anlægsopgaver til private og til offentlige institutioner, og det er unge med særlige behov under uddannelse, der udfører arbejdet sammen med fagpersonalet fra Havredal Praktiske Uddannelser.
Læs mere
Havredal Gårdbutik er en socialøkonomisk afdeling under Havredal Praktiske Uddannelser, som driver et omfattende økologisk landbrug. Butikken passes af elever fra skolen i samarbejde med skolens personale. Det giver meningsfulde opgaver og en praktisk tilgang til uddannelsen. Herudover er der ansat flere personer i fleksjob, som arbejder med gårdbutikken og produktionen af de grøntsager, der sælges i butikken.

Der er adgang i butikken på Havredal Praktiske Uddannelser, og i perioder sælges der ligeledes svine- og oksekød via gårdbutikkens hjemmeside til afhentning på skolen.
Læs mere
Thy Naturkraft er en socialøkonomisk afdeling på Elmelund, der løser en lang række mindre, konkrete opgaver. Det er samtidig et pædagogisk arbejdsfællesskab for unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Thy Naturkraft samarbejder med flere lokale virksomheder om at løse opgaver. Det er en fordel for virksomhederne, der kan udtage de opgaver, som ikke er fordelagtige for dem at løse selv samtidig med, at de er med til at opretholde socialøkonomiske arbejdspladser.

Thy Naturkraft kan bl.a. løse opgaver så som pakke-, samle- og montageopgaver, produktion af f.eks. rustikke reoler eller gavekasser til butikker eller andre trævarer fra savværket såvel som dyrkning af grøntsager, sankning af bær og levering og stabling af brænde.

Kontakt

Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N

CVR: 29078718

Tlf: 

86 16 76 99