Netværksorienteret praksis på børne- og ungehjem
”Det har hjulpet mig at finde ud af, hvem jeg selv er. Når folk spørger, hvorfor jeg er på opholdssted. Før kunne jeg bare svare, at det var, fordi min mor ikke kunne passe mig. Jeg vidste ikke hvorfor. Men nu har jeg forståelse af det… …Det er ikke sikkert, at jeg vil give svaret til folk, hvis de spørger, men nu har jeg i hvert fald selv et svar og ved, hvad der er sket. Det er meget mere rart og ikke så mærkeligt mere, når folk spørger til det”.
– Ung fra projektet ‘Netværk der bærer’
JBF har sammen med Borgmesterbakken og Opholdsstedet Fjorden deltaget i det pædagogiske udviklingsprojekt ‘Netværk der bærer’. Én af de ting, som de unge i projektet har lært os er, at ‘man skal kunne forbinde sig til sig selv, før man kan forbinde sig til andre’. Derfor er det vigtigt at arbejde med de unges livsfortælling både før og nu, samtidig med at man arbejder på at skabe og vedligeholde deres relationer og netværk.
Kort om projektets baggrund og tidsperspektiv
Mange unge med anbringelsesbaggrund står i sårbare situationer, når de forlader deres børne- og ungehjem for at stå på egne ben. Det skyldes blandt andet, at de ofte mangler et netværk, der kan støtte op om dem.
Netværk der bærer er et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle redskaber, tilgange og modeller, som kan bidrage til at styrke anbragte børn og unges blivende netværk og relationer, så de står bedre rustet i overgangen til voksenlivet.
Projektet startede op i efteråret 2021, hvor udviklings- og undersøgelsesfasen gik i gang. Projektet har igennem hele forløbet arbejdet med involvering af anbragte børn og unge. Der er tale om børn og unge fra de 7 børne- og ungehjem, som deltager i projektet, tidligere unge fra hvert anbringelsessted samt unge voksne med anbringelsesbaggrund, som er ansat ind i projektet som medundersøgere (erfaringseksperterne).
Indtil sommeren 2022 blev der identificeret en række idéer, og hvert børne- og ungehjem begyndte herefter at afprøve idéerne sammen med de unge. Afprøvningsfasen fortsatte indtil udgangen af 2023, og sprednings- og formidlingsfasen fortsætter indtil udgangen af 2024.
Hvad har vi fundet ud af?
Under udviklingen og afprøvningen af løsningerne blev det klart, at det ikke blot handler om at implementere nye redskaber og arbejdsgange. Det kræver – eller forudsætter – også, at der samtidig sker et skifte i det pædagogiske mindset på børne- og ungehjemmene. De syv børne- og ungehjem beskriver en samlet kulturændring og en anden tilgang i arbejdet med børnenes netværk og relationer, blandt andet i form af et ændret syn på den pædagogiske opgave og et ændret børnesyn.
Dette indebærer nye måder at tænke og handle på i hverdagen, som 1) i langt højere grad prioriterer barnets muligheder for at opbygge relationer og netværk, og 2) i langt højere grad tager afsæt i barnets perspektiv.
”Vi er blevet mere modige på de unges vegne. De må hellere få et nederlag nu, mens vi er her til at hjælpe dem på fode igen, fremfor at nederlagene først kommer, når de er flyttet væk fra os”.
– Medarbejder
Afprøvede løsninger
Ændret mindset
Netværk som en del af kerneopgaven
Medarbejdere ser i højere grad arbejdet med netværk som en vigtig del af børne- og ungehjemmets kerneopgave og arbejde med barnets og den unges trivsel og udvikling. Dermed prioriterer de det højt i den pædagogiske praksis.
Et bredere syn på netværk, med afsæt i barnets perspektiv
Medarbejderne har fået et bredere syn på, hvad netværk er, og hvordan gode og vigtige relationer kan se ud, og dermed et bredere blik på, hvad det vil sige at arbejde med at understøtte barnets og den unges netværk og relationer.
At turde udforske nye muligheder – sammen med barnet
Medarbejderne er blevet mere modige på børnenes og de unges vegne og tør udforske andre muligheder for netværk og relationer sammen med dem, også selvom det er forbundet med usikkerhed, uforudsigelighed og følelsesmæssige og praktiske udfordringer.
Hør de voksne fortælle om deres erfaringer med projektet
Medarbejderne på børne- og ungehjemmene fortæller bl.a., at arbejdet med løsningerne har ændret deres mindset.
Hvordan griber man det an, hvis man selv vil i gang?
Medarbejderne fortæller, at der er sket en kulturændring med forandringen af mindsettet, og at dette har forgrenet sig ud i alle de pædagogiske handlinger og prioriteringer. I evalueringen med medarbejderne og ledelserne blev der identificeret 4 vigtige elementer i udviklingsprocessen, som har haft betydning for denne kulturforandring. Det drejer sig om involvering af de unge og erfaringsbaseret viden i det hele taget, om læringsfællesskaber, om ledelsesinvolvering og om organisatorisk forankring.
Alle 4 elementer har i større eller mindre grad haft betydning for den samlede proces, men de har haft forskellig betydning på forskellige tidspunkter i processen. Læringsfællesskabet og involveringen af erfaringsbaseret viden har i særlig grad været vigtig i faserne med udvikling af løsninger og den efterfølgende afprøvning heraf; og ledelsesmæssig involvering og organisatorisk forankring har været særlig vigtig i processen med at forankre kulturændringen og den nye praksis i hverdagen. Dette vises med figuren nedenfor, hvorefter hovedpointerne om de 4 elementer gengives.
Involvering af
erfaringsbaseret viden
- Involveringen af ungeperspektivet skaber engagement og skærper de faglige refleksioner om arbejdet med netværk og relationer blandt medarbejderne.
- Perspektiver fra tidligere anbragte unge skærper blikket på betydningen af netværk og dermed engagementet hos både de nuværende anbragte og medarbejderne på børne- og ungehjemmene.
- Der er forandringskraft i at involvere unge i at udvælge og forme løsninger og i at lade dette være afsættet for udviklingen på det enkelte børne- og ungehjem.
Læringsfællesskab
- Sparring, videndeling og erfaringsudveksling på tværs af børne- og ungehjem er med til at drive forandringsarbejdet frem.
- Hovedorganisationernes og projektets andre parter har været vigtige aktører i læringsfællesskabet som sparrings- og udviklingspartnere og ved at støtte op om forandringsarbejdet og fjerne forhindringer på vejen.
- Samspillet mellem involvering, afprøvning og fælles læring er et vigtigt element i forandringsarbejdet.
Der blev skabt en forandringsmotor
Kombinationen af ungeinvolveringen og læringsfællesskabet kom til at spille sammen med afprøvningen af de nye løsninger og det gryende forandrede mindset på en måde, så der så at sige blev skabt en forandringsmotor.
Kulturforandringen er således et resultat af delkomponenternes indbyrdes relationer og gensidige påvirkninger. Mindsetskiftet og løsningerne er et resultat af denne proces og samtidig har de været vigtige delkomponenter i processen henimod den samlede forandring.
Denne forandringsmotor ses i figuren til venstre.
Ledelsesinvolvering
- Forandring starter hos ledelsen. ledelsen skal være tæt på udviklingsarbejdet og købe ind på dagsordenen om netværk.
- Ledelsen skal være til stede og gå forrest i det konkrete arbejde med sine egne handlinger. For eksempel ved at foretage nødvendige prioriteringer og give tydelig opbakning til at prøve nye tiltag af på trods af uvished om, hvad der kommer ud af det.
- Ledelsen skal fortælle den gode historie igen og igen. Det indebærer løbende at formidle formålet med den nye måde at arbejde på og fortælle om den forskel, som arbejdet gør.
Organisatorisk forankring
- Arbejdet med netværk og relationer kan være omfattende, og det er vigtigt, at det integreres i eksisterende arbejdsgange, møder og rutiner.
- Skriftlig forankring af den nye praksis – fx procedurer og retningslinjer – skaber systematik og bidrager til overlevering af viden og nye arbejdsgange.
- Hovedorganisationerne har en vigtig rolle at spille i at bakke op om forankringen. Fx ved løbende at sætte netværk på dagsordenen og indarbejde det i de overordnede strategier.
Involvering af erfaringsbaseret viden gik på to ben
Det ene ben var de seks erfaringseksperter, unge voksne med anbringelsesbaggrund, der har været ansat som timelønnede medarbejdere i projektet og som deltog i undersøgelses- og udviklingsteamet sammen med medarbejdere fra SUS og konsulenter fra de fire hovedorganisationer.
Erfaringseksperterne har været involveret i den indledende indsamling af viden blandt de unge på børne- og ungehjemmene. De har været med til at tilrettelægge og facilitere de fælles samlinger, herunder bidraget med oplæg om deres egne erfaringer med at gå fra at være anbragt til at skulle stå på egne ben. Og de har deltaget i sparringsmøder og været med til at gennemføre undersøgelses- og evalueringsinterviews med de unge på børne- og ungehjemmene.
Det andet ben i involveringen var involveringen af nuværende og tidligere anbragte på de medvirkende børne- og ungehjem. På hvert sted blev der nedsat en projektgruppe, som både nuværende og tidligere anbragte unge på børne- og ungehjemmene deltog i. De unge blev i den indledende fase interviewet af SUS-medarbejdere og erfaringseksperter om dét at være anbragt og om deres netværk. De har desuden deltaget i de fælles udviklings- og læringsworkshops og været en del af afprøvningen og udviklingen af idéer på børne- og ungehjemmene.
I det nedenstående gengives nogle af hovedpointerne fra læringen vedrørende involvering. Dette er beskrevet meget mere i læringsopsamlingen.
Erfaringseksperter
- Erfaringseksperternes deltagelse i interviews og fælles samlinger var med til at udjævne magtbalancen mellem medarbejdere og konsulenter på den ene side og de unge på den anden. De unge blev mere komfortable ved at deltage og dele ud af deres erfaringer.
- Erfaringseksperterne har gjort projektledere og konsulenter bevidste om vigtige hensyn i involveringen af de unge; og de her budt ind med perspektiver i planlægningen af de fælles samlinger, som har bidraget til, at samlingerne blev mere på de unges præmisser.
- Forventningsafstemning med erfaringseksperterne om roller, arbejdsopgaver og grader af involvering er vigtig for et godt samarbejde. De kan have lyst og mulighed til at bidrage på forskellige måder og have behov, som kan ændre sig undervejs, og derfor bør forventningsafstemningen ske løbende.
- Tillidsfulde samarbejdsrelationer mellem erfaringseksperterne og det team, de bliver en del af, styrker samarbejdet. Derfor kan det være en god idé helt fra begyndelsen af projektet at prioritere tid og ressourcer på at etablere projektgruppen og vedligeholde relationerne i den.
- Løbende opfølgning med erfaringseksperterne bidrager til at fastholde tilknytning og motivation for projektet, og bør prioriteres som en del af arbejdet med involvering. Når der går lang tid imellem opgaverne, kan motivationen dale, eller det kan blive svært at tjekke ind i projektet igen.
Unge på børne- og ungehjemmene
- Når både børn og unge og medarbejdere fra børne- og ungehjemmene og andre projektmedarbejdere deltager i en udviklingsproces, er det vigtigt at skabe trygge rammer for alle. Både de børn og unge, der deltager, og medarbejderne.
- Når børnene og de unge indgår i sammenhænge med mange mennesker og forskellige magtrelationer, kan det skabe usikkerhed og nervøsitet. Det kan til en vis grad modvirkes gennem grundige overvejelser i forhold til procesgreb og forberedelse af de unge.
- De unges stemme kommer til at stå stærkere, når de får tid i deres eget rum til at tale erfaringer og holdninger frem sammen. Og nogle faglige samtaler er hjælpsomme for medarbejderne at have alene. Derfor kan det give god mening at facilitere opdelte samtaler og udviklingsrum – hvor viden efterfølgende deles.
- Det er vigtigt at skabe rammer for, at de unge kan give feedback på de fælles aktiviteter. Kun ved at evaluere med de unge kan aktiviteterne justeres på en måde, der passer til de unges behov og ønsker.
- Involvering kan både foregå i formelle og uformelle rammer. Det vigtige er, at man tager stilling til og gør det klart for de unge, hvordan og hvornår man involverer.
- Det kan være gavnligt at invitere de unge med i snakke, man normalt kun vil have mellem medarbejdere. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver særligt hensyn til de unge.
- Det er vigtigt at følge op på de fælles aktiviteter i et format og med en afsender, som er målrettet til og appellerer til de unge.
- Det er vigtigt, at de unge føler sig inddraget i den løbende kommunikation om projektet. Både sproget og formatet skal være tilgængeligt for de unge og bidrage til, at de føler sig som en betydningsfuld del af processen.
- Alle unge vil lyttes til – men det skal være på deres præmisser.