Jysk Børneforsorg/Fredehjems historie er næsten 120 år gammel.
I 1906 startede præstefrue Ellen Schepelern Kvindehjælpen i Aarhus som et opsøgende socialt gadearbejde blandt nødlidende kvinder i byens havnekvarter. Kvindehjælpen blev senere til Jysk Børneforsorg.
Samme år iværksatte præsten i Harboøre, Jørgen Christian Bertelsen, en landsdækkende bevægelse for at vække opmærksomhed og forbedre vilkårene for mennesker med udviklingshæmning. Han kalde sin sag for Fredehjem.
I 1984 blev Jysk Børneforsorg og Fredehjem slået sammen under foreningens nuværende navn: Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF).
Du kan se de historiske højdepunkter nederst på denne side.
En kvindes gerninger
Norskfødte Ellen Schepelern flyttede til Danmark i 1893, hvor hun to år senere giftede sig med præsten Frederik Schepelern. I 1906 blev den reglementerede prostitution ophævet i Danmark, og mange prostituerede stod pludselig uden hjem og arbejde.
Ellen Schepelern begyndte derfor sit opsøgende arbejde i Aarhus’ dunkle gader, hvor hun talte med de unge hjemløse prostituerede og gav dem bøger og håb. Hun startede Kvindehjælpen for 300 kroner, som kom fra hendes eget husholdningsbudget. I 1910 indsamlede hun 6000 kroner, som hun brugte til at købe den første ejendom i Banegårdsgade i Aarhus.
Kvindehjælpen udvidede med årene til flere ejendomme i Jylland og forsøgte dermed at imødekomme det store behov, der var for at huse og støtte enlige og udsatte hjemløse kvinder. Det forebyggende arbejde havde altid været vigtigt for Ellen Schepelern, hvorfor arbejdet med tiden holdt fokus på at hjælpe mødre og spædbørn.
Kvindehjælpen blev derfor senere til Jysk Børneforsorg. I 1924 blev Ellen Schelepelern belønnet for sin store indsats med fortjenstmedaljen i guld.
Pastor Jørgen Christian Berthelsen blev født 21. januar 1872 som den yngste af 12 børn. Familien levede under trange forhold, og ved farens tidlige død blev den store søskendeflok spredt.
Efter endt studie i København takkede J. C. Berthelsen ja til stillingen som sognepræst i Harboøre. Året efter blev han gift med Mathilde, og sammen fik de 10 børn. I 1917 døde Mathilde af en akut bughindebetændelse.
Tabet af Mathilde var smerteligt for Berthelsen, som fokuserede på børnenes tarv. Ud fra egne erfaringer ønskede han at holde sammen på børneflokken, som for alt i verden ikke skulle spredes. Trods tabet af sin hustru fortsatte Berthelsen sit engagement i sin såkaldte fredehjemssag, hvis formål var at rette omsorg for “ulykkeligt stillede” og “ikke fuldt normale” børn og kvinder.
Om Fredehjem udtalte Berthelsen i 1931 under et børnesagsmøde på Nyborg strand: “[…] Vi sagde: Lad os frede om disse piger, så de kan få lov at blive mennesker, hvad de er skabt til”.
Formand for Jysk Børneforsorg/Fredehjem fra 1995 til 2020.
Jens Nørgaard
Formand for Jysk børneforsorg fra 1969. Formand for Jysk Børneforsorg/Fredehjem frem til 1995
H. C. Johannesen
Formand for Fredehjem fra 1973 frem til fusionen med Jysk Børneforsorg i 1984.
Haldor Hald
Formand for Kvindehjælpen, senere Jysk Børneforsorg, fra 1940 frem til sin død i 1969.
Troels Smith
Formand for Kvindehjælpen fra 1938 frem til sin død i 1940.
Kai Brask
Formand for Fredehjem fra 1950 frem til 1973.
Jørgen Christian Berthelsen
Stifter og formand for Fredehjem fra 1906 frem til 1950.
Ellen Schepelern
Stifter og formand for Kvindehjælpen fra 1906 frem til sin død i 1938.
Historiske højdepunkter
1906
Præstefrue Ellen Schepelern starter Kvindehjælpen i Aarhus
1994
Foreningen starter sit første frivilligbaserede tilbud til sårbare unge, Café Lytten, nu kaldet HUSRUM. Initiativet blev realiseret af to ildsjæle: Teologistuderende Bo Scharff og socialrådgiver Vibeke Scharff
1906
Pastor Jørgen Christian Bertelsen iværksætter en landsdækkende bevægelse for at skabe bedre forhold for mennesker med udviklingshæmning
2006
Som led i markeringen af foreningens 100-års jubilæum blev der taget initiativ til at støtte gadebørn i udviklingslandene. Projektet kom i stand i samarbejde med Danmission og var til fordel for udsatte og fattige gadebørn på Madagaskar
1928
Fredehjemsforetagendet køber det fjerde fredehjem, Holmstrupgaard, som indvies 29. august 1929
2017
Generalsekretær Lars Bundgaard går på pension efter 37 år på posten. Ole Bjerre Jakobsen tiltræder stillingen som generalsekretær i JBF
1981
Gødvad Efterskole oprettes som den første skole for sent udviklede i Danmark. Gødvad Efterskole kommer til at bane vej for en række andre tilsvarende skoler, som i dag betegnes som specialefterskoler
2020
Ole Bjerre Jakobsen fratræder stillingen som generalsekretær. Poul Erik Clausen tiltræder stillingen som generalsekretær i JBF
1984
Jysk Børneforsorg og Fredehjem sammensluttes under foreningens nuværende navn: Jysk Børneforsorg/Fredehjem (JBF)