Vil du lade din arv gøre en forskel? Et testamentarisk legat er en ekstraordinær gave, som vi modtager med stor ydmyghed. Ved at betænke Jysk Børneforsorg/Fredehjem i dit testamente gør du det muligt for os at skabe endnu flere positive fællesskaber til gavn for børn, unge, voksne og familier, som oplever ensomhed, er socialt udsatte eller sårbare.
Sådan gør du
Vi har indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Legal Desk, så du gratis kan lave et testamentarisk legat, der støtter vores arbejde.
Du støtter os ved at udfylde en kort formular hos Legal Desk. Formularen er et legat og kan gives uanset, om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at betænke til vores indsatser.
Tag stilling til din arv
Det er naturligt at have sine nærmeste i tankerne, når man skriver testamente, men for mange kan det også være meningsfuldt at have en særlig sag i tankerne, når man nedskriver sin sidste vilje. Når du vælger at donere en del af din arv til vores arbejde, sætter du dit personlige præg på, hvad du ønsker, der skal ske med din arv.
Hvis ikke du nedskriver din sidste vilje, vil din arv overgå til staten, såfremt du ikke har retmæssige arvinger.
Du kan udfylde formularen gratis, så mange gange du vil.
Det bliver først bindende i det øjeblik, du underskriver legatet fysisk.
Legal Desk har skrevet to gode artikler, som forklarer,
hvad et legat er, og hvad et testamente er.
Har du spørgsmål til vores arbejde eller til, hvordan du opretter et legat, er du meget velkommen til at kontakte forretningsfører Pia Thomasen på tlf.: 40 54 36 91 eller mail: pia@jyskborneforsorg.dk